I løbet af et år fik 3.668 danskere en akut operation i maven, typisk på grund af hul på mavetarmkanalen eller tarmslyng, og årsrapporten fra Akut Kirurgi Databasen i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut viser, at patienterne får en bedre behandling.

- Vi ser fremgang på alle de parametre, vi måler kvaliteten i behandlingen på. Det betyder, at patienterne simpelthen får bedre forløb, siger Akut Kirurgi Databasens formand, cheflæge Peter Svenningsen fra Nordsjællands Hospital:

- Takket være det store fokus, som LKT Akut kirurgi har affødt er andelen af patienter, der dør indenfor 30 dage efter operation nu for andet år i træk under 12 procent. Det er flot i international sammenhæng. (LKT - Et lærings- og kvalitetsteam er et nationalt netværk, som arbejder med forbedringer inden for et konkret område.)

Hurtigere operation

En af de vigtigste faktorer for at sikre patienten de bedste overlevelsesmuligheder er, at de mest akutte patienter - patienter med hul i mavetarmkanalen, eller hvor væv er i fare for at dø på grund af manglende blodtilførsel eller blødning i bughulen – opereres indenfor 6 timer. Patienter med tarmslyng kan typisk vente længere.

Og årsrapporten fra Akut Kirurgi Databasen viser, at der er fremgang - patienterne venter kortere tid på operation.

Nu bliver 30 procent af patienterne opereret indenfor seks timer, for to år siden var det 24 procent. Region Nordjylland har taget det største ryk – her bliver 41 procent af patienterne, der er opereret for perforation, iskæmi eller postoperativ intraabdominal blødning opereret indenfor seks timer, for to år siden var det kun 14 procent.

Også patienter med tarmslyng opereres hurtigere - 83 procent af patienterne opereres indenfor 24 timer.

- Hurtig operation er et af databasens vigtigste kvalitetsmål. Det bunder i et stort velopsat studie fra 0’erne, hvor vi viste, at dødeligheden stiger markant efter seks timer for patienter med hul på mavetarmkanalen, siger Peter Svenningsen og understreger, at landets afdelinger - trods fremgang - er langt for udviklingsmålet om, at 80 procent af de mest akutte patienter skal opereres indenfor seks timer.

- Der er et nationalt behov for, at der allokeres ledelsesressourcer til området, at kapacitetsproblemer adresseres, og at der sættes fokus på tilgængelige operationsstuer for den akutte kirurgi, siger Peter Svenningsen og peger på, at tavlemøder under ledelse af en vicedirektør driver en positiv udvikling på hans egen afdeling på Nordsjællands Hospital.

- En vicedirektør holder tavlemøder med deltagere fra akutafdelingen, anæstesi, røntgen og kirurgisk afdeling. Sammen gennemgår vi tavlen og ser, hvor vi ligger på udviklingsmål, hvor vi forbedrer os, og hvad vi sammen kan gøre for at opnå bedre resultater.

Lavest mortalitet i Region Sjælland

Databasen måler kvaliteten i behandlingen på langt flere områder, end hvor hurtigt patienten opereres:  antibiotisk behandling indenfor 3 time, CT-skanning indenfor 120 minutter, andelen af patienter, som kommer hurtigt ud af sengen og indtager mad – det er blot nogle af de kvalitetsparametre, databasen holder øje med.

Ser man isoleret på mortaliteten - andelen af opererede patienter, der dør indenfor 30 dage efter operation - så ligger Region Sjælland lavest med 11 procent. Regionen har foretaget et stort hop fra 15 procent for to år siden.

Men Region Sjælland er samtidig den region, der har landets laveste andel af patienter, der opereres indenfor seks timer – 23 procent af patienterne opereres indenfor seks timer. Dog har de en stor andel på 24 procent, der opereres  indenfor otte timer. Hvordan hænger det sammen med mortaliteten?

- Hospitalerne i Region Sjælland har arbejdet fokuseret på det her område, og de har forbedret overlevelsen flot, men tallene viser også, at der stadig er et stort forbedringspotentiale, men regionen er udfordret på geografien, for nogle patienter er der langt til det hospital, hvor de kan blive opereret.

Peter Svenningsen peger generelt på, at fokus på holdindsatsen er vigtig for at sikre fortsatte kvalitetsforbedringer. Det er en hæsblæsende indsats fra flere specialiserede fagligheder, der skal til for at gøre patienterne klar til operation: patienten skal have antibiotika, være scannet, en anæstesilæge skal optimere patienten, så væskestatus i karrene er så god, at de tåler bedøvelse.

- Efter operation skal der selvfølgelig være opmærksomhed på, om vi har fysioterapeuter til at mobilisere patienten, diætister til at sikre madindtag og sygeplejersker med viden om patienternes særlige forløb og risici. Så der er behov for fokus på teamindsats på tværs af specialer og på tværs af fagligheder, siger Peter Svenningsen.