Årets ulighedsrapport fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut fremhæver, at forældres og andre ressourcepersoners støtte er afgørende for børns mulighed for at følge behandlingsanbefalinger. Eksempelvis kræver en sygdom som astma, at børn får hjælp til deres daglige medicinering, opfølgning på lægeaftaler samt tilpasninger i hjemmet, som eksempelvis kan omfatte hyppigere rengøring og at undgå irritanter som rygning og kæledyr. For nogle familier kan det være vanskeligt at imødekomme disse krav, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for børnenes helbred.

- Barnets sociale netværk, herunder især forældrene, kan i mange tilfælde være afgørende for, om behandlingen lykkes, siger Mogens Vestergaard, professor i almen medicin og formand for fagudvalget bag rapporten, og fortsætter: 
- Når personer i barnets netværk mangler ressourcer til at understøtte behandlingen, kan det få stor betydning for barnet både på kort og på lang sigt.

Rapporten viser nemlig, at uligheden i børns behandling kan have alvorlige konsekvenser. Et barn, der ikke modtager tilstrækkelig behandling for eksempelvis astma, har større risiko for akutte indlæggelser. Det kan også påvirke barnets sociale liv og livskvalitet, hvis det f.eks. har svært ved at deltage i fysisk aktivitet på samme niveau som andre børn. På den lange bane viser forskning, at svær astma i barndommen kan føre til nedsat lungefunktion og risiko for udvikling af KOL senere i livet.

Derudover belaster utilstrækkelig behandling både sundhedsvæsenet og samfundet. Hyppigere hospitalsindlæggelser og følgevirkninger af dårlig sygdomshåndtering fører til øgede omkostninger.

Behov for tværsektorielle løsninger 
For at bekæmpe denne ulighed foreslår rapporten et styrket samarbejde mellem praktiserende læger, hospitaler, kommunale aktører, sundhedsplejersker, lærere og pædagoger i skoler og daginstitutioner samt ressourcepersoner i lokalsamfundet.

- Børn kan ikke selv navigere i behandlingssystemet. Når netværket omkring barnet ikke kan løfte opgaven alene, må samfundet træde til – ellers risikerer vi at svigte børnene, understreger Mogens Vestergaard.

Rapporten fremhæver blandt andet de nye sundhedsråd, der er etableret som en del af sundhedsreformen, som en oplagt ramme til at koordinere indsatsen mellem aktører på tværs af sektorerne. Samarbejdet her kan sikre et bedre sikkerhedsnet under familierne, så det enkelte barns behandling bliver grebet af det offentlige, hvis ikke barnets nærmeste kan løfte opgaven.

Om rapporten 
Rapporten om ulighed i børns behandling relateret til socialt netværk og støtte er udarbejdet af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, det tidligere Behandlingsrådet. Analysen fokuserer på sygdomsområderne astma, diabetes og inflammatorisk tarmsygdom samt på børn med gentagne akutte kontakter til sundhedsvæsenet, og analyserer data fra mere 150.000 børn med disse sygdomme/problematikker og mere end 700.000 børn uden.

Resultaterne viser, at børn fra familier med begrænsede ressourcer og flere udfordringer har øget risiko for dårligere behandling og hyppigere akutte kontakter til sundhedsvæsenet. Rapporten er den tredje årlige analyse af ulighed i sundhed. Du kan læse mere om arbejdet med ulighedsanalyserne her.

Ulighedsanalysen for 2024 finder du her: