Depression: Antallet af genindlæggelser falder

Depression: Antallet af genindlæggelser falder

Der arbejdes massivt på at gribe patienter med depression, når de forlader hospitalet. Ny årsrapport fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut viser, at de fleste patienter nu oplever, at der er planlagt opfølgning og taget kontakt til pårørende, når de udskrives. Det kan være en af årsagerne til, at antallet af genindlæggelser falder.

Hvis depressionsområdet på nogen måde fungerer som vejrhane for, hvilken vej vindene blæser i psykiatrien, så går det fremad:

- De seneste tre år har vi set en markant fremgang i alle de mål, vi måler på i databasen. Patienterne får simpelthen en bedre behandling, pointerer sygeplejerske Aake Packness fra Psykiatrien i Region Sjælland, som sammen med overlæge Anders Jørgensen fra Psykiatrisk Center København udgør formandskabet for Dansk Depressionsdatabase.

Et af de steder, hvor fremgangen har stor betydning er, at færre patienter med depression bliver genindlagt. På to år er andelen af patienter, som bliver genindlagt kort tid efter udskrivelse fra en psykiatrisk afdeling faldet fra 16 procent til 13 procent i 2024, viser årsrapporten fra Dansk Depressionsdatabase.

Ud af 3.593 indlæggelser i 2024 oplevede 467 patienter at blive genindlagt indenfor 30 dage. Samtidig er variationen mellem regionerne faldet markant. Det viser årsrapporten fra Dansk Depressionsdatabase i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. 

- Det er meget alvorligt for patienterne at blive genindlagt. Den depressive patient er ofte domineret af tanker om nederlag og håbløshed. En genindlæggelse kort efter udskrivelse understøtter lige præcis den depressive tankegang om, at intet kan hjælpe, siger Anders Jørgensen og peger på, at det også har store økonomiske konsekvenser, når patienter skal genindlægges. 

Fokus på overgange i psykiatrien

Anders Jørgensen og Aake Packness peger på, at en af flere mulige årsager til, at det er lykkes at nedbringe antallet af genindlæggelser kan være, at der i psykiatrien er et stort fokus på at gribe patienterne, når de udskrives. 

I 2024 oplevede 60 procent af patienterne, at der senest ved udskrivelse var planlagt ambulant opfølgning. For to år siden – i 2022 – var det kun 25 procent, viser databasens tal. 

 - Vi ser tydelig fremgang i alle de indikatorer, som måler på, om patienten bliver grebet efter udskrivelse. Der bliver også i langt højere grad kommunikeret med pårørende med henblik på inddragelse. For to år siden blev kun 37 procent af de indlagtes patienters pårørende inddraget. Nu er det 68 procent, pointerer Aake Packness, mens Anders Jørgensen tilføjer:

- Vi er opmærksomme på, at overgange er et generelt problem i psykiatrien. I overgangene er der større risiko for tilbagefald og selvmord, så det er min oplevelse, at det er noget, man har arbejdet struktureret med de senere år.

Plads til forbedringer

Men træerne vokser ikke ind i himlen – der er stadig plads til kvalitetsforbedringer. Og når man spørger om, hvor det er vigtigst at fokusere for at styrke kvaliteten for patienterne, så siger databasens formandskab samstemmende: Hamiltonrating.

Hamiltonrating er et klinisk redskab, som bruges til systematisk at vurdere sværhedsgraden af en persons depression. 

I 2024 blev 43 procent af patienternes depression ved indlæggelse vurderet ud fra Hamiltonrating og kun 36 procent ved udskrivelse:

- Det er alt for lidt, for alle undersøgelser viser, at patienten får bedre behandling, hvis Hamiltonrating bliver brugt systematisk, understreger Aake Packness.

Anders Jørgensen er overbevist om, at patienterne bliver stillet de spørgsmål, som ligger til grund for Hamiltonrating, men det er et problem, når interviewet med patienten ikke bliver omsat til en struktureret rating af symptomerne: 

- Det betyder, at den næste, der skal vurdere patienten, ikke har et konkret tal for, hvor slem depressionen var, da vedkommende blev indlagt. Man har ikke et konkret tal at måle forandringer op imod, og det er svært at vurdere om behandlingen virker: 

- Der er mange symptomer, som går under radaren, hvis man ikke følger en systematisk skala. Man kan bilde sig selv ind, at der er fremgang uden, der reelt er det. Det kan være, at man hæfter sig ved fremgang i patients søvn, mens selve den grundlæggende depressive tilstand ikke er forandret. Det vil Hamiltonrating afsløre.