Oprettelse af nye databaser
Databaseporteføljen justeres løbende ved transparente processer, så databaserne altid bedst muligt understøtter det aktuelle behov for kvalitetudvikling af patienters samlede forløb.Nye somatiske databaser 2024
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstituts bestyrelse har besluttet at oprette to nye databaser, med det formål, at patienter tilbydes udredning og behandling af høj ensartet kvalitet på tværs af landet:
- Kvalitetsdatabase for Udredning, Behandling og Rehabilitering af Invaliderende og Komplekse Kroniske Smerter (KUBRIKKS)
- Dansk tværfaglig og tværsektoriel database for kvalitet i neurorehabilitering (DDKN)
Nyhed: Nye databaser skal forbedre behandlingen for danskere med kroniske smerter og erhvervet hjerneskade
Behandling af ansøgninger: Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut modtog 11 ansøgninger til nye somatiske databaser. En vurderingsgruppe har ud fra objektive kriterier gennemgået de indkomne ansøgninger og kommer med følgende foreløbige indstilling til høring:
Vurderingsgruppens vurdering af ansøgningerne
Kriterier for etablering af nye databaser
Nye psykiatriske databaser 2024
Som led i psykiatriplanen er der afsat særlige midler til en styrkelse af kliniske kvalitetsdatabaser på området. Men modsat det somatiske område, kan der ikke ansøges om kliniske kvalitetsdatabaser på psykiatriområdet. I stedet sker udpegningen i tæt dialog med aktører på området.
Der har været gennemført et grundigt arbejde med blandt andre faglige selskaber, patientforeninger, Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper (DMPG), regionspsykiatridirektørerne, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut for at udpege de områder indenfor psykiatrien, hvor der er størst behov, og hvor en klinisk kvalitetsdatabase kan gøre størst gavn for patienterne.