Hvorfor har vi kliniske kvalitetsdatabaser i Danmark?

De kliniske kvalitetsdatabasers overordnede formål er at bidrage til, at patienter på tværs af landet opnår en endnu højere og mere ensartet kvalitet i udredning, behandling og rehabilitering.

Hvordan udvikles kvaliteten gennem databaser?

Hver klinisk database følger kvalitetsudviklingen gennem indikatorer, altså målepunkter, som konkret følger behandlingen af patienter. Det kan være, hvor mange akut kirurgiske patienter, der opereres indenfor seks timer. Indikatorernes resultater omsættes til databaseret viden, som understøtter sundhedsvæsenet i at udvikle kvaliteten for patienterne.

Hvad er en styregruppe?

Databasens styregruppe har ansvaret for den løbende udvikling af databasen, så indikatorerne er i overensstemmelse med nyeste viden og evidens på området - og er praktisk anvendelige til klinisk kvalitetsudvikling, herunder afspejler kliniske retningslinjer, vurderinger og patientperspektivet.

Styregruppen har medlemmer fra alle regioner og består af repræsentanter fra faglige selskaber, hvis medlemmer er involveret i behandling, pleje og rehabilitering af patientpopulationen, patientrepræsentation og et team fra kvalitetsinstituttet.

Udvikling af indikatorer

For at indfri formålet med at udvikle kvaliteten for patienterne skal vi være bevidste om: hvorfor vi måler, hvad vi måler, og hvordan målingerne kan bidrage til kvalitetsforbedring.

Hvordan udvikler styregruppen indikatorer, som driver en positiv kvalitetsudvikling for patienterne? Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut har udarbejdet nogle vejledende principper.

Vejledende principper for indikatorsæt

PowerPoint præsentation: Klinisk kvalitetsudvikling og det gode indikatorsæt

Fokuseret kvalitetsudvikling introduceres i de kliniske kvalitetsdatabaser og ”standarder” erstattes af ”udviklingsmål”  

 

Beregning af Charlsons Indeks

Charlson Comorbidity Index er et meget anvendt mål for patienters komorbiditet. 

Beregning af Charlsons Indeks i de kliniske kvalitets databaser