Siden den udvidede ordning vedrørende vederlagsfri medicin til skizofrenipatienter trådte i kraft den 1. januar 2025, ser det ud til, at afdelingerne i langt de fleste tilfælde udleverer en recept snarere end selve medicinen til patienterne.
Oplysninger om udleveret medicin på baggrund af indløste recepter trækkes automatisk fra Lægemiddelstatistikregisteret (LSR), mens medicin udleveret på hospitalet, indberettes af afdelingerne til Landspatientregisteret (LPR), hvorefter de trækkes til databasen.
Da oplysninger til databasen vedrørende medicin overvejende kan trækkes automatisk, har styregruppen besluttet, at afdelingernes manuelle indberetning til Landspatientregisteret (LPR), uden væsentlige konsekvenser for databasen, kan falde bort.
Det betyder, at afdelingerne fra den 1. juli 2025 ikke længere skal indberette procedurekode BRHA0 + tillægskode BZCA01-04, idet data til ’Indikatorområde 4: Medicinsk behandling’ fra denne dato udelukkende trækkes fra Lægemiddelstatistikregisteret (LSR).
Kontakt databasens kontaktperson Trine Tønnesen, tritoe@sundk.dk eller hospitalets SundK-kontaktperson, hvis du har spørgsmål.