Den 1. januar 2025 skal der ikke længere indberettes ’tidligere og aktuelle sygdomme’ (komorbiditet) i basisskemaet. Komorbiditet vil fremover blive indhentet fra eksisterende datakilder.
På udviklingsmødet har styregruppen besluttet følgende ændringer i indikatorsættet:
at beregning af Indikator 8 og 9: ”Andel af patienter med akut stroke, der er påbegyndt fysioterapeutisk genoptræning inden for 3 dage efter første vurdering ved fysioterapeut/ergoterapeut præciseres således at fysioterapeutisk/ergoterapeut genoptræning tidligst kan være er påbegyndt 1 time efter 1. vurdering og senest inden for 3 dage efter 1. vurdering for at indgå i tælleren,
at indikator 17: ”Andel af patienter med akut iskæmisk stroke, som bliver behandlet med trombolyse, hvor behandlingen er påbegyndt senest 45 minutter efter ankomst til trombolysegivende enhed” fremover opgøres som median tid fra ankomst til trombolysegivende enhed til påbegyndt behandling / uden standard
at indikator 25 og 26: ”Andel af patienter med akut iskæmisk (+ uspecifik) stroke og atrieflimren, med indikation for antikoagulationsbehandling, der modtager behandling (ud af den population hvor det er indiceret) efter 1 og 2 år” udgår.
Kontakt databasens kontaktperson, Annette Ingeman, anning@rkkp.dk eller hospitalets RKKP-kontaktperson, hvis du har spørgsmål.
#232 #242