SundK logo
SundK logo


Frigivelse af rettelser er forsinket

Det var planlagt, at Dansk Stroke Register skulle frigive rettelser i databasen i Kliniske Kvalitetsdatabasers Afrapporteringsmodel (KKA) i uge 37. På grund af systemtekniske problemer er dette desværre ikke muligt som planlagt.

De berørte rettelser omfatter:

Indikator 1: Fejl, hvor tælleren aktuelt står tom.

Indikator 16 (tid til trombolyse): Inklusion af data fra trombolyseskemaer indsendt via regionernes elektroniske patientjournaler (WSAPI-webservice).

Indikator 23 og 29 (undersøgelse af halskar): Rettelse af fejl, hvor gyldige datoer fejlagtigt ekskluderes.

Kun for Region Syddanmark: Afrapportering af data fra alle enheder, der har indsendt til databasen.

SAS Technical Support og systemforvaltningen i CØK, Region Hovedstaden, arbejder på at udbedre de tekniske fejl. Rettelserne i Dansk Stroke Register vil blive frigivet, så snart det er muligt.

Kontakt databasens kontaktperson, Anne Nakano, annjes@sundk.dk eller hospitalets SundK-kontaktperson, hvis du har spørgsmål.