Styregruppen for Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, har ved styregruppemødet i maj 2024 besluttet at ændre på dataindberetningen til databasen.
Ændringerne er som følger:
Indikator 2 - Sygdomsmarkører. Informationer om åndenød (MRC), symptomscore (CAT), rygestatus, antal exacerbationer og ernæringsstatus er samlet til én indikator, hvormed de tidligere indikatorer udgår.
Indikator 3 - Rygestopbehandling. Indikatoren har til hensigt at sikre, at patienter, der ryger, tilbydes rygestopbehandling hvert år. Rygestopbehandling registreres med ZZP01C1-4.
Indikator 4 - Medicinsk behandling, adhærens. Indikatoren kræver ingen registrering, da der trækkes på administrativt indberettede oplysninger indberettet til Landspatientregistret (LPR) og lægemiddelstatistikregisteret.
Indikator 12 - NIV-behandling. Indikatoren indsnævres til patienter med lav pH og høj pCo2 værdier, der behandles med NIV. Værdierne findes via laboratoriedatabasen og kræver derfor ikke yderligere registrering.
Indikator 14b - Mortalitet, 1 år. Indikatoren kræver ingen registrering, da der trækkes på administrativt indberettede oplysninger indberettet til LPR.
Kontakt databasens kontaktperson Lene Korshøj, lenekor@rkkp.dk eller hospitalets RKKP-kontaktperson, hvis du har spørgsmål.
#232 #242