Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut leverer opdaterede data, så sundhedsprofessionelle kan følge kvalitetsudviklingen tæt lokalt - og følge udviklingen af eventuelle kvalitetstiltag. Dagligt genberegnes de kliniske databasers indikatorer på baggrund af indkomne data fra forskellige datakilder, og data sendes til regioner, kommuner og private aktører.
Daglige data til kvalitetsudvikling
Sådan får du adgang til daglige data fra de kliniske kvalitetsdatabaser
Daglige data opdateres hver nat
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut kører batchkørsler hver nat. Batchvinduet er klokken 20-08. En database køres kun når:
- En datakilde er opdateret
- Et job er opdateret, for eksempel med en ny indikator
- En styretabel er opdateret, for eksempel med ændring af en leveringsstatus på en indikator
Daglige data leveres i KKA-format
De Kliniske Kvalitetsdatabasers Afrapporteringsmodel (KKA) er en metode til udveksling af kvalitetsdata i standardiseret format. KKA er udviklet i samarbejde mellem Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (tidligere RKKP), Sundhedsstyrelsen og regionerne.
Dokumentation af KKA
De Kliniske Kvalitetsdatabasers Afrapporteringsmodel (KKA) er udviklet i samarbejde mellem RKKP, Sundhedsstyrelsen og regionerne. KKA er en metode til udveksling af kvalitetsdata i standardiseret format.
- Teknisk dokumentation
- KKA-dokumentation i Excel
- Appendiks
I den tekniske dokumentation findes en dybdegående beskrivelse af modellen og sammenhængen mellem datasæt og variable. Denne dokumentation er til personer, som skal anvende modellen i dens rå format - enten i videreformidling til regionerne/klinikerne eller eksempelvis forskere, som modtager dataudtræk i formatet.
Dokumentationen i Excel er ligeledes til personer, som anvender modellen i dens rå format. De to filer indeholder henholdsvis alle variable med oplysninger om formater samt alle udfald og betydning heraf.
Appendiks indeholder oplysninger for både leverandør og modtager. Her er eksempler på hvordan mere specifikke tilfælde af sammenhænge mellem de forskellige variables udfald kan afrapporteres. Desuden er her beskrivelser for de enkelte sygdomsområder, såfremt der er specielle detaljer omkring levering i generisk model for området.
Levering af datafiler
Data leveres i CSV- eller SAS-filer. Modtageren har herefter mulighed for at indarbejde data i eget analyseværktøj.
Derudover leverer vi en rapport i Excel-format over komplethed for udvalgte sektorer, for eksempel private hospitaler. Se nærmere nedenfor.
Hvilke datafiler sender vi?
Data filtreres på organisation (for eksempel SOR-koder), så en organisation modtager kun de data, hvor der har været indberetning til en eller flere kliniske kvalitetsdatabaser fra den pågældende organisation.
Data leveres i KKA formatet - som er ens for alle kliniske kvalitetsdatabaser.
Leveringsmetoder
Alle andre end regionerne modtager data via en fildelingsmappe eller til en SQL server.
Fildelingsmappe
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut opretter en fildelingsmappe i Region Hovedstaden, hvor alle filer lægges i en zippet fil. Adgangen til fildelingsmappen sker via en FTP klient.
Du skal selv vælge din FTP klient.
Ved oprettelse skal Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut bruge:
- Navn
- Mobilnummer
- Organisation
- Leders navn
- Leders email
Nødvendige oplysninger for adgang til fildelingsmappe:
- SFTP server: sftp.regionh.dk
- IP adresse: 172.18.83.146
- Port: 22
- Brugernavn: [Udleveret af Region Hovedstaden]
- Pw: [Udleveret af Region Hovedstaden]
SQL Server
Dataleverance til SQL server kræver at SQL serveren er udstillet på Sundhedsdatanettet (SDN).
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut forbinder via SDN en ODBC adgang til SQL serveren og lægger KKA tabeller i en database. Komplethedsrapporten vil ikke være en mulighed.
Nødvendige oplysninger:
- SDN service
- Brugernavn og password med skriverettigheder
- Databasenavn
- Schema
Komplethedsrapport
Komplethedsrapporten dannes for alle de kliniske kvalitetsdatabaser, som har dækningsgrad eller overensstemmelsesgrad opsat i deres tilhørende KKA.
Der dannes en rapport (Excel fil) for hver klinisk kvalitetsdatabase, som indeholder et faneblad over de indikatorer og deres beskrivelse, som er inkluderet i rapporten.
Der er ligeledes faneblade over Dækningsgrad og Overensstemmelsesgrad (hvis denne også opgøres).
Se SQL kode, der er brugt (omskrevet fra SAS proc sql) til dannelse af data brugt i rapporten.
Datagrundlaget
Datagrundlaget for de daglige leverancer er de datakilder, som er tilgængelige ved batchkørslen.
Indikatorerne er baseret på en eller flere datakilder, og datoen er angivet for den ældste af datakilderne som datakilde_opdateret. Hvis en indikator for eksempel er baseret på LPR og KIP, vil datoen være LPR's ugentlige leverancedato og ikke den daglige KIP-opdateringsdato.
For datakilder fra Sundhedsdatastyrelsen tages "indholdsdatoen", og for øvrige datakilder tages "opdateringsdatoen" i datavarehuset, som dato i datakilde_opdateret.
- KKA datasæt 1 indeholder værdier for datakilde_opdateret og Opgoer_slut. Vi har valgt at tage al data fra datakilde_opdateret minus 1 dag, som angivet i Opgoer_slut.
- KKA datasæt 2a vil fremover også kunne indeholde samme måneds data
- KKA datasæt 2b vil fremover kunne indeholde flere patienter i slutningen af måneden ift. leverance først på måneden
- KKA datasæt 3 vil fremover kunne indeholde data for de flere patienter i 2b
Status på data
Data fra de kliniske kvalitetsdatabaser baseres ofte på flere datakilder. Her er et overblik over de forskellige datakilder.